STOP SPILD AF MAD

Uden at kopiere deres koncept, synes jeg det er vigtigt vi alle lige tænker os om en ekstra gang inden vi smider noget ud.

Måske var der lige tilbud på 3 for 2 (et eller andet) og vi så ikke når at bruge det - måske fik vi beregnet forkert mængde, da vi skulle have gæster forleden. Stop spild af mad er også en holdning til sin mad, der kommer flere til gode. Læs mere på deres side Stop spild af mad.

Med madspild i tankerne blev det til flere gode opskrifter i sidste uge. Der mangler desværre fotos.

Opskrift 1:

På grund af tidsmangel skulle der findes på en ret, der kun ville tage 5 minutter. Ingredienserne blev rester fra køleskabet. 1 fiskefrikadelle og 1 stk varmrøget laks til deling. Grønsagerne var savoykål, 1 trist grøn peber og en squash alt sammen snittet og svitset med karry.
...
Men til fiskefrikadeller hører jo remoulade og det var IKKE i køleskabet, men Ida havde derhjemme syltet nogle gulerødder og pastinakker, som hun havde i bilen og efter en tur i minihakkeren sammen med lidt fed mayonnaise var der den lækreste remoulade til fisken.

Så et andet tip er: Har i rester af rodfrugter, så sylt dem i multisød og eddike, om ikke andet, så kan det helt sikkert anbefales til remoulade."


Opskrift 2.

Dagens frokost var lidt torsk, som blev lagt i fad - alt andet fast fisk (fileter, laks etc.) kan bruges. Dertil grønsager - gulerødder og løg, som lige havde fået en tur i minihakkeren, lidt revet citronskal - det hele blandet sammen med DDV yoghurt og lagt henover fisken og så i ovnen.

Dagens aftensmad var faktisk rester af en rødkålssalat, som der var på bordet i lørdags og som jeg havde gemt i bøtte. Den bestod af bl.a. rødkål, rødbede, æble og ananas. Den var lidt kedelig, men blev svitset på panden i lidt nøddeolie, fik lidt citronsaft henover og blev blandet med lidt DDV-yoghurt. Dertil et stykke varmrøget laks fra fiskehandleren i Rosengårdscenteret.

Endnu en bøtte tømt og der er nu klar til jeg modtager fiske-månedspakken, den store kødpakke og 10 kg grønt og frugt fra Skagenfood i morgen.