mandag den 20. februar 2012

Wok med kalkun, grønt og appelsin

Enkel mad med masser af alt det gode.

Det gik jo pludselig op for mig, det er vinterferie, så en travl dag på arbejdet opfordrer ikke altid til det mest komplicerede mad og så har jeg i et stykke tid haft en wok fra DDV liggende, så nu fik jeg for første gang brugt den og den er jo helt på niveau med alt det andet isenkram.

Retten er som sagt superenkel:

Kalkun i tern fra Skagenfood. De havde endda gjort arbejdet for mig, så jeg kunne bare smide det i wok'en. Det gjorde jeg sammen med lidt olie og masser af karry.

Grøntsagerne var en hel pose (hold nu fast) WOK grønt fra Netto til en 10'er. Grønsager svinder en del ind, så brug rigeligt.

Og sovsen var bare en appelsin jeg pressede indover undervejs. Intet mel eller noget til at jævne med.

Kan det næsten gøres mere enkelt??

Der er stadig en del tilbage, som er hældt i bøtte til min datters frokost i morgen, da hun har ferie og jeg jo er på arbejde, så skal der ikke tænkes på det, da hun plejer at spise på sin skole. Så igen, brug en hel pose og lav til 2 dage.

søndag den 19. februar 2012

Fennikel - min nye kærlighed.

Engang for længe siden var der en stærkt overvægtig pige på 29, der skulle tabe sig. Hun havde fået anbefalet at gå til ww, da man måtte spise alt, så det var lige noget for hende, da hun kun kunne lide brød, colalight og slik og tænk hvis man kunne spise det OG smide de forbandede kilo. Selvfølgelig blev det kun ved drømmen for brødhjernen fandt ikke ww, men DDV på nettet og fik meldt sig ind der og der var da colalight med i programmet, men bestemt hverken brød nok eller slik for den sags skyld. Til gengæld var der MASSER af grønsager og hvis der var en ting, hun ikke kunne få ned uden det kom op igen, så var det grønsager. Men der var jo lige det her med de andre på holdet, der havde tabt viiiildt mange kilo, så skulle man give de her grønsager en chance. Gulerødder var det første, der måtte læres at spise. De blev revet og 300 g revne gulerødder er rigtig rigtig mange og grønsag for grønsag nåede hun til et punkt, hvor der kun var aubergine, fennikel og rosenkål tilbage og samtidig røg der 18 kg på 18 uger.

Auberginen havde hun engang smagt på Cypern i en moussaka og det var nok det værste nogensinde og sådan var tanken omkring aubergine i 13 år. Den skulle ihvertfald aldrig spises igen - indtil den dag Ida havde blandet den i ratatouille og der smagte jo faktisk ret godt. Siden er auberginer i ovn eller på grillpande det store hit eller en lasagne lavet uden pasta men med aubergineplader.

De to sidste grønsager kan man godt leve resten af sit liv uden at spise. Rosenkål er blevet forsøgt 1000 gange gennem årene på 1000 måder med samme effekt, det smager bare ikke godt og fennikel - ellers tak, en grønsag med lakridssmag!! Men så en dag.....

kom kasserne fra Skagenfood og for 14 dage siden var der fennikel, som fik lov at lægge længe i køleskabet og så kom der igen kasser fra Skagenfood og igen var der fennikel i. 1 ting er, at jeg er nærig i og ikke vil smide mad ud - så jeg tænkte kunne man tage dem med ud i juicebaren og camouflere dem ned i en juice (den kommer snart på juicecard), men derude har jeg nogle generelle udfordringer med kunderne, når vi taler juice og grønsager - de vil have sukker i alt også dem, der er lavet på kun banan, ananas og appelsin, så der var ingen vej uden om og fennikel skulle spises.

Jeg valgte den helt helt enkle kombination, som alle andre har fortalt og det er bare for at sige, at mad kan smage rigtig dårligt i de forkerte kombinationer og helt fantastisk i de rigtige. Blegselleri er jeg fx ikke fan af, medmindre, det er presset i en juice, så smager det himmelsk.....

Salat

Frisk snittet fennikel fra Skagenfood
1 økoligisk appelsin fra Skagenfood
Optøede blåbær fra Eurospar - som havde tilbud til kun kr. 8,95 per pose

Små oksekugler:

Hakket oksekød fra Skagenfood
Karry
Herbamare
Hvidløgsolie til stegning.

Tril og steg.



Vil lige tilføje, at jeg mødte chaufføren fra Skagenfood onsdag aften, da han læssede af. Jeg var lige ude og hente noget i bilen, 2 meter fra min hoveddør, pakket ind i dynejakke og moonboots og ud træder chaufføren i shorts og t-shirt og proklamerer, at lange bukser kun er, hvis temperaturen falder til under minus 19 grader!!

Lille kylling....

søndag den 12. februar 2012

Blåbærbananmuffins - kræs for hjernen.

Hvem siger, at det søde ikke også kan være sundt? Har lige lavet en stor portion muffins med masser af skønne blåbær og hindbær og som er virkelig kræs, når du vil fodre din hjerne.

Disse muffins er bl.a en supergod kilde til:

B1 vitamin: Er med til at frigøre energien fra kulhydrater, hvilket fremmer sunde hjerne- og nerveceller. Bedste kilder er fuldkorn og brune ris.

B6 vitamin; Er nødvendigt for omsætningen af L-tyrosin (proteinernes byggesten) og de øvrige aminosyrer. Bedste kilder er kylling, fisk, svinekød, lever, fuldkorn og nødder.

B12 vitaminer: Er uundværligt for nervevævet, idet det omsætter kulhydrater og essentielle fedtsyrer til energi og hjælper til at opbygge og vedligeholde sunde nerveceller.

Magnesium, som får hjernen til at arbejde stabilt. Bedste kilder er nødder, fuldkorn, friske ærter og bønner, grønne grøntsager og kakao.

Selen som er et hjælpestof til E-vitamin

E- og C-vitaminer: stærke antioxidanter. C-vitamin kan øge blodtilstrømningen til hjernen.

Folat (folinsyre): Er nødvendigt for omsætningen af fedtsyrer og aminosyrer i hjernen og forbygger neuralrørsdefekter hos fostre

Antioxidanter: reducerer bl.a. risikoen for tab af hukommelse, dømmekraft og evnen til at ræssonere betydeligt.

Nå ja og så smager de bare fantastisk. (husk, de kan bages med multisød)

12 stk:

100 g økologisk fuldkornshvedemel
150 g økologisk hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel
100 g økologisk lys rørsukker
1,25 dl mælk
1,25 dl ylette
1 stort æg
1 dl olie
1 stor moden moset banan
200 g bær


onsdag den 8. februar 2012

Blomkålssalat a la Pernille - noget for noget.

I dag kom mine venner fra Eurospar lige forbi med en kasse frugt med mango, æbler, pærer, lime og en hulens masse bananer, som alligevel skulle smides ud, som jeg kunne bruge i juicebaren - og i min verden, så giver man igen, så jeg har stille og roligt besluttet at gøre alle mine indkøb hos dem. Nogle ting kunne jeg måske få billigere i Bilka, men de støtter mig og så støtter jeg også dem. Så er det bare lige, at når man så finder en opskrift i en bog, der ser rasende god ud, så må man gå lidt på kompromis med ingredienserne og være lidt kreativ. Heldigvis får jeg stadig økologisk frugt og grønt fra Skagenfood, så har altid et meget varieret udbud hjemme, men resultatet blev en rigtig lækker blomkålssalat.

Originalopskriften står i Spis Maven Flad, her er min version.

½ blomkål i små buketter hældes i en skål, 2 tomater hakkes og blandes i, en avocado moses og blandes. Det hele røres sammen med ylette, karry, hvidløgssalt. Derefter blandes cashew nødder (som jeg ikke ristede) og blåbær i. Opskriften sagde friske, jeg brugte frosne - optøede. Superlækker salat, som smagte ligeså godt, som ingredienserne lovede.

I kan jo bruge andre nødder, andre grønsager, anden dressing, men vær ikke bange for at blande forskellige ting. Hvem havde lige troet blåbær, blomkål og karry var en god blanding??

Billedet er tyvstjålet fra bogen, da jeg mistede min telefon og dermed kamera i går - øvøv.