onsdag den 8. februar 2012

Blomkålssalat a la Pernille - noget for noget.

I dag kom mine venner fra Eurospar lige forbi med en kasse frugt med mango, æbler, pærer, lime og en hulens masse bananer, som alligevel skulle smides ud, som jeg kunne bruge i juicebaren - og i min verden, så giver man igen, så jeg har stille og roligt besluttet at gøre alle mine indkøb hos dem. Nogle ting kunne jeg måske få billigere i Bilka, men de støtter mig og så støtter jeg også dem. Så er det bare lige, at når man så finder en opskrift i en bog, der ser rasende god ud, så må man gå lidt på kompromis med ingredienserne og være lidt kreativ. Heldigvis får jeg stadig økologisk frugt og grønt fra Skagenfood, så har altid et meget varieret udbud hjemme, men resultatet blev en rigtig lækker blomkålssalat.

Originalopskriften står i Spis Maven Flad, her er min version.

½ blomkål i små buketter hældes i en skål, 2 tomater hakkes og blandes i, en avocado moses og blandes. Det hele røres sammen med ylette, karry, hvidløgssalt. Derefter blandes cashew nødder (som jeg ikke ristede) og blåbær i. Opskriften sagde friske, jeg brugte frosne - optøede. Superlækker salat, som smagte ligeså godt, som ingredienserne lovede.

I kan jo bruge andre nødder, andre grønsager, anden dressing, men vær ikke bange for at blande forskellige ting. Hvem havde lige troet blåbær, blomkål og karry var en god blanding??

Billedet er tyvstjålet fra bogen, da jeg mistede min telefon og dermed kamera i går - øvøv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar