søndag den 19. februar 2012

Fennikel - min nye kærlighed.

Engang for længe siden var der en stærkt overvægtig pige på 29, der skulle tabe sig. Hun havde fået anbefalet at gå til ww, da man måtte spise alt, så det var lige noget for hende, da hun kun kunne lide brød, colalight og slik og tænk hvis man kunne spise det OG smide de forbandede kilo. Selvfølgelig blev det kun ved drømmen for brødhjernen fandt ikke ww, men DDV på nettet og fik meldt sig ind der og der var da colalight med i programmet, men bestemt hverken brød nok eller slik for den sags skyld. Til gengæld var der MASSER af grønsager og hvis der var en ting, hun ikke kunne få ned uden det kom op igen, så var det grønsager. Men der var jo lige det her med de andre på holdet, der havde tabt viiiildt mange kilo, så skulle man give de her grønsager en chance. Gulerødder var det første, der måtte læres at spise. De blev revet og 300 g revne gulerødder er rigtig rigtig mange og grønsag for grønsag nåede hun til et punkt, hvor der kun var aubergine, fennikel og rosenkål tilbage og samtidig røg der 18 kg på 18 uger.

Auberginen havde hun engang smagt på Cypern i en moussaka og det var nok det værste nogensinde og sådan var tanken omkring aubergine i 13 år. Den skulle ihvertfald aldrig spises igen - indtil den dag Ida havde blandet den i ratatouille og der smagte jo faktisk ret godt. Siden er auberginer i ovn eller på grillpande det store hit eller en lasagne lavet uden pasta men med aubergineplader.

De to sidste grønsager kan man godt leve resten af sit liv uden at spise. Rosenkål er blevet forsøgt 1000 gange gennem årene på 1000 måder med samme effekt, det smager bare ikke godt og fennikel - ellers tak, en grønsag med lakridssmag!! Men så en dag.....

kom kasserne fra Skagenfood og for 14 dage siden var der fennikel, som fik lov at lægge længe i køleskabet og så kom der igen kasser fra Skagenfood og igen var der fennikel i. 1 ting er, at jeg er nærig i og ikke vil smide mad ud - så jeg tænkte kunne man tage dem med ud i juicebaren og camouflere dem ned i en juice (den kommer snart på juicecard), men derude har jeg nogle generelle udfordringer med kunderne, når vi taler juice og grønsager - de vil have sukker i alt også dem, der er lavet på kun banan, ananas og appelsin, så der var ingen vej uden om og fennikel skulle spises.

Jeg valgte den helt helt enkle kombination, som alle andre har fortalt og det er bare for at sige, at mad kan smage rigtig dårligt i de forkerte kombinationer og helt fantastisk i de rigtige. Blegselleri er jeg fx ikke fan af, medmindre, det er presset i en juice, så smager det himmelsk.....

Salat

Frisk snittet fennikel fra Skagenfood
1 økoligisk appelsin fra Skagenfood
Optøede blåbær fra Eurospar - som havde tilbud til kun kr. 8,95 per pose

Små oksekugler:

Hakket oksekød fra Skagenfood
Karry
Herbamare
Hvidløgsolie til stegning.

Tril og steg.



Vil lige tilføje, at jeg mødte chaufføren fra Skagenfood onsdag aften, da han læssede af. Jeg var lige ude og hente noget i bilen, 2 meter fra min hoveddør, pakket ind i dynejakke og moonboots og ud træder chaufføren i shorts og t-shirt og proklamerer, at lange bukser kun er, hvis temperaturen falder til under minus 19 grader!!

Lille kylling....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar