tirsdag den 18. september 2012

Hold da op, det er længe siden, der har været tid og overskud til at skrive her.

Jeg har siden sidst stoppet som vægtkonsulent for De Danske Vægtkonsulenter, solgt min juicebar og mit storkøkken og er i stedet blevet ansat i Det Danske Køkken (som var dem, der overtog mine steder). Jeg har fået ansvaret for kantinen på Camp U. Her går 300 elever i 10. klasse og nogle ældre sprogskole elever.

Udfordringen er lige nu at vænne de her elever til at brød ikke er hvidt og der findes andre drikkevarer end energidrikke. Vi tager et skridt af gangen i afvænningens tegn.

Jeg har i anledning af mit nye job ændret bloggens navn til Det Sunde Køkken - og i kraft af mine 5 år som vægtkonsulent, vil der komme masser af gode sunde opskrifter, som kan bruges i dagligdagen til dem, der bare vil leve lidt sundere og evt. også vil give deres børn sundere vaner OG sundere madpakker med og også til dem, der vil tabe sig.

Der vil stadig være MASSER af holdninger til al det skrammel vi propper os med, når vi ikke er opmærksomme.

God aften og velkommen til mit nye univers.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar