torsdag den 29. december 2011

Kage er vigtigt

Især, hvis det er den sunde slags, der kan nydes sådan en helt almindelig dag i juleferien. Fandt opskriften fra SDS5 på bløde kokossnitter og sammenlignede med skabene. Havde ikke lige ingredienser, men som sagt, så holder jeg mig ikke 100% til opskrifterne. 

I den originale opskrift er ingredienserne: Couscous, letmayo, svesker, multisød, mel, vanillekorn, bagepulver og kokosaroma. Der er nogle af de ting, jeg under ingen omstændigheder vil spise, så min opskrift lød således og med et fantastisk resultat:

75 g kogt perlebyg - jeg har ikke couscous i skabene, men havde lige en pose perlebyg.
30 g DDV-yoghurt - jeg spiser under ingen omstændigheder letmayonnaise, da listen af underlige ingredienser er lige lang nok.
15 g mel
Vanillepulver
40 g klippede svesker
5 g bagepulver
10 g kokosmel - jeg kan ikke se, hvorfor man skal bruge aromaer i maden og desuden synes jeg det er svært at dosere.

Derudover kan jeg ikke tåle sødemidler af nogen art, da det udløser kraftig migræne og der er intet mad i verden, der er en migræne værd, så multisød droppede jeg og erstattede det ikke.

Kagen smagte helt helt fantastisk. Jeg lavede en lille creme af 30 g DDV-yoghurt blandet med en økologisk skovbærmarmelade jeg fandt i Netto, hvor der ikke er sukker eller sødemiddel, men den var sødet med æblesaft.



Jeg gangede opskriften op med 4, så passer den til en almindelig størrelse springform.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar